no2hormonedisruptingchemicals.org
EN - ES - DE - FR - SV - NL - DA

DERES SPØRGSMÅL, VORES SVAR

Muligheder for bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber

Køreplanen for hormonforstyrrende stoffer (EDC’er), definerer fire forskellige muligheder for de kriterier, der skal kunne identificere, hvilke kemikalier der har hormonforstyrrende egenskaber. Nedenfor er et svar på hver mulighed.

MULIGHED 1: De foreløbige kriterier forbliver uændrede.

Info Dette svarer til spørgsmål 2.1.1, 2.1.2 og 2.1.3 i den offentlige EU-høring

Der er tre tekniske spørgsmål under mulighed 1, som vi anbefaler besvares med ’nej’. Hvis du undtagelsesvis ønsker at svare ja, kan du bruge Europa-Kommissionens hjemmeside til direkte at indsende dine svar på høringen.

  • Nej, jeg har ikke gennemført en vurdering og er heller ikke bekendt med en vurdering af stoffer, der ville blive identificeret som hormonforstyrrende i henhold til mulighed 1.
  • Nej, jeg er ikke bekendt med vurdering(er) af substituerbarhed af de identificerede stoffer.
  • Nej, jeg er ikke bekendt med vurdering(er) af de socioøkonomiske konsekvenser, hvis de identificerede stoffer blev reguleret uden yderligere risikovurdering.

Denne mulighed vil betyde, at nogle hormonforstyrrende stoffer vil blive overset

Jeg er ikke enig i mulighed 1.

I valgmulighed 1 gælder de foreløbige kriterier i forordningen om plantebeskyttelsesmidler (PPPR) og biocidholdige produkter (BPR) fortsat. Disse er de eneste love i EU, der siger, at hvis et kemikalie er et hormonforstyrrende stof (EDC), vil det ikke få tilladelse til at blive anvendt i EU.

Men alle EDC’er skal identificeres, uanset om de anvendes som pesticider, biocider, i kosmetik eller fødevareemballage, legetøj eller andre steder.

Derfor er kriterier for en videnskabelig identifikation af EDC’er også nødvendig i alle andre EU-love og ved alle andre anvendelser, hvilket mulighed 1 ikke vil opfylde.

Desuden vil mulighed 1 ikke beskytte folk tilstrækkeligt, fordi de nuværende midlertidige kriterier kan overse EDC’er, som ikke forårsager kræft eller skader reproduktionsevnen, men i stedet f.eks. påvirker hjernen eller stofskiftet, og dermed kan bidrage til psykiske lidelser, diabetes eller fedme.

Dette svarer til spørgsmål 2.1.4 i den offentlige EU-høring

Mulighed 2: Brug af definitionen i WHO’s internationale program for kemikaliesikkerhed (IPCS) for at identificere hormonforstyrrende stoffer (fareidentifikation)

Info Dette svarer til spørgsmål 2.2.1, 2.2.2 og 2.2.3 i den offentlige EU-høring

Der er tre tekniske spørgsmål under mulighed 2, som vi rådgiver besvares med ’nej’. Hvis du undtagelsesvis ønsker at svare ja, kan du bruge Europa-Kommissionens hjemmeside til direkte at indsende dine svar på høringen.

  • Nej, jeg har ikke gennemført en vurdering og er heller ikke bekendt med en vurdering af stoffer, der ville blive identificeret som hormonforstyrrende kemikalier i henhold til mulighed 2.
  • Nej, jeg er ikke bekendt med vurdering(er) af substituerbarhed af de identificerede stoffer.
  • Nej, jeg er ikke bekendt med vurdering(er) af de socioøkonomiske konsekvenser, hvis de identificerede stoffer blev reguleret uden yderligere risikovurdering.

Denne mulighed vil udelade "potentielt hormonforstyrrende stoffer (EDC’er)"

Jeg er ikke enig i mulighed 2.

I mulighed 2 anvendes definitionen i WHO’s internationale program for kemikaliesikkerhed (IPCS) for at identificere bekræftede EDC'er. Men mulighed 2 udelader WHO’s dobbeltdefinition af "potentielle EDC’er". Ved kun at bruge definitionen for bekræftede EDC’er benyttes en ’sort/hvid' fremgangsmåde, som blokerer for fuldstændig og effektiv hensyntagen til videnskabelig evidens. Denne afkortede definition vil også udelukke alle kemikalier, der skal undersøges nærmere for at afgøre, om de er EDC’er eller ej.

EU-lovgivningen om pesticider og biocider har til formål at forbyde både bekræftede og mistænkte EDC’er som lovteksterne siger ’kan forårsage uønskede virkninger’. Så vi har brug for en definition, som ikke kun er for "bekræftede EDC’er".

Verdens førende videnskabelige rapport; "Status for forskningen i hormonforstyrrende stoffer 2012" fra WHO og FN’s miljøprogram (UNEP) fremhæver, at hormonforstyrrende stoffer er en global trussel mod menneskers sundhed og økosystemerne. Derfor skal vi være i stand til at skelne mellem bekræftede og potentielt hormonforstyrrende stoffer og kunne spore de potentielle stoffer, indtil flere beviser kan bekræfte eller udelukke deres ’potentielle’ status.

Dette svarer på spørgsmål 2.2.4 i den offentlige EU-høring

MULIGHED 3: Brug af WHO/IPCS-definitionen til at identificere hormonforstyrrende stoffer og kategorier baseret på styrken af bevismateriale Bedste mulighed for at beskytte folkesundheden.

Info Dette svarer til spørgsmål 2.3.1, 2.3.2 og 2.3.3 i den offentlige EU-høring

Der er tre tekniske spørgsmål under løsning 3, som vi rådgiver besvares med ’nej’. Hvis du undtagelsesvis ønsker at svare ja, kan du bruge Europa-Kommissionens hjemmeside til direkte at indsende dine svar på høringen.

  • Nej, jeg har ikke gennemført en vurdering og er heller ikke bekendt med en vurdering af stoffer, der, ud over de som identificeres i henhold til mulighed 2, ville blive identificeret som mistænkt hormonforstyrrende stoffer i henhold til mulighed 3.
  • Nej, jeg er ikke bekendt med vurdering(er) af substituerbarhed af de identificerede stoffer.
  • Nej, jeg er ikke bekendt med vurdering(er) af de socioøkonomiske konsekvenser, hvis de identificerede stoffer blev reguleret uden yderligere risikovurdering.

Bedste mulighed for at beskytte folkesundheden.

Mulighed 3 vil være en god vej frem.

I mulighed 3 vil WHO/IPCS-definitionen gælde ved identifikationen af hormonforstyrrende stoffer, med tilføjelse af tre kategorier (bekræftet; mistænkt; potentiel EDC). Dette sæt af kategorier er meget gennemsigtigt og skildrer de forskellige niveauer af videnskabelig dokumentation, der er til rådighed. Denne mulighed kan bruges til korrekt at rangordne et givent kemikalie i forhold til datasituationen. Den giver mulighed for en virksom og effektiv udnyttelse af ressourcerne ved at fokusere på reguleringsindgreb de rigtige steder - på differentierede måder efter kategori. Det bør dog bemærkes, at WHO-definitionen er en videnskabelig arbejdsdefinition og ikke en regulerende definition. Lovteksten såsom forordning 1107/2009 taler om pesticider med hormonforstyrrende egenskaber, der ’kan forårsage uønskede virkninger’.

Denne mulighed er i overensstemmelse med de nuværende metoder til at rangordne andre kemikalier, f.eks. hvordan kræftfremkaldende kemikalier klassificeres. Det letter også reguleringen af disse kemikalier i henhold til de forskellige love der ligger bag deres forskellige anvendelser (fødevarekontaktmaterialer, pesticider, kosmetik, etc.).

De to første kategorier (bekræftet; mistænkt) bør anvendes til regulering. Den tredje kategori (potentiel) er vigtig i forhold til at få industrien til at indsamle flere oplysninger om de potentielt skadelige egenskaber. Denne supplerende information vil bidrage til enten at fjerne kemikalier fra denne kategori eller opgradere dem til at være bekræftet/mistænkt.

Ved en placering af kemikalier i de forskellige kategorier vil det være afgørende ikke at lægge niveauet for bevis for højt. At vente på fuldstændig viden betyder at man risikerer at handle for sent i forhold til at forebygge sygdom og redde liv (som det skete med f.eks. asbest). EU-retten har erkendt, at vi ikke har råd til at vente på endegyldigt bevis for skade, da den søger at forbyde pesticider og biocider, der "kan forårsage uønskede virkninger", og ikke kun bekræftede hormonforstyrrende stoffer.

Denne proces med at kategorisere kemikalier kan kun lykkes, hvis kriterierne for vurdering af hormonforstyrrende effekter anvendes på en strengt videnskabelig måde. Der er for mange tilfælde i de nuværende reguleringsmæssige vurderinger, hvor en bekymring vedrørende et stof er bagatelliseret på grund af tvivl om "menneskelig relevans" uden gyldig videnskabelig begrundelse.

Menneskeheden står over for et stigende antal af hormonrelaterede sygdomme, så Europa-Kommissionen bør etablere et system, der fører til en reduktion af vores eksponering for hormonforstyrrende stoffer for at forhindre disse sygdomme. Brugen af kategorier er en sofistikeret, men kraftfuld og nødvendig del af et sådant system.

Dette svarer til spørgsmål 2.3.4 i den offentlige EU-høring

MULIGHED 4: Brug af WHO/IPCS-definitionen for at identificere hormonforstyrrende stoffer og inkludere styrke.

Info (Dette svarer til spørgsmål 2.4.1, 2.4.2 og 2.4.3 i den offentlige EU-høring)

Der er 3 tekniske spørgsmål under mulighed 4, som vi rådgiver besvares med ’nej’. Hvis du undtagelsesvis ønsker at svare ja, kan du bruge Europa-Kommissionens hjemmeside til direkte at indsende dine svar på høringen.

  • Nej, jeg har ikke gennemført en vurdering og er heller ikke bekendt med en vurdering af stoffer, der ville blive identificeret som hormonforstyrrende stoffer i henhold til mulighed 4.
  • Nej, jeg er ikke bekendt med vurdering(er) af substituerbarhed af de identificerede stoffer.
  • Nej, jeg er ikke bekendt med vurdering(er) af de socioøkonomiske konsekvenser, hvis de identificerede stoffer blev reguleret uden yderligere risikovurdering.

På ingen måde. Værste løsning.

Jeg er ikke enig i mulighed 4.

I mulighed 4 vil WHO/IPCS-definitionen gælde ved identifikationen af hormonforstyrrende stoffer, med tilføjelse af styrke som et cut-off. Dette forslag er videnskabeligt mangelfuldt og i modstrid med den politiske rådgivning, som Europa-Kommissionen modtog i rapporter fra Det Fælles Forskningscenter (JRC) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Denne mulighed er foretrukket af virksomheder, der arbejder med pesticider og kemikalier og som på en effektiv måde ønsker at minimere det antal af kemikalier der er udelukket fra markedet. Identifikationen af EDC’er skal imidlertid identificere alle hormonforstyrrende stoffer, som skader vores helbred, ikke blot nogle, hvilket er det, som styrkefaktoren ville resultere i.

Styrke-tilgangen bruges ikke til at identificere kemikalier, der forårsager kræft eller er giftige ved reproduktion, og det giver ingen videnskabelig mening i forhold til at identificere, om et kemikalie er hormonforstyrrende eller ej.

EDC’er varierer i forhold til, hvor stærkt de påvirker forskellige dele af kroppen og forskellige hormonsystemer, så at stole på selektive kontroller for styrke kan fejlagtigt medføre, at nogle kemikalier ikke bliver identificeret. Et EDC kan derfor f.eks. have en svag påvirkning af det kvindelige hormonsystem, men en stærk skadelig påvirkning af hjernens udvikling. Desuden er mange dyr i vores økosystemer også eksponeret, men styrken kan variere voldsomt mellem forskellige arter - så brugen af styrke kan ikke i pålidelig grad beskytte mennesker og dyreliv.

Protokoller for undersøgelser i industrien eksponerer desuden ofte forsøgsdyr med meget høje, urealistiske mængder af de kemikalier der undersøges, og inkluderer ikke mange lave doser. Dog vil de virkninger, der indtræder ved de høje doser, blive betragtet som irrelevante ved brugen at styrkekriteriet. Hertil kommer, at fordi effekter ikke er tilstrækkeligt undersøgt med en række lave doser og de søgte virkninger muligvis ikke repræsenterer de mest følsomme, kan selv ganske potente kemikalier sandsynligvis blive frikendt. Derfor bør en styrke cut-off ikke anvendes til kriterierne.

I de mest sårbare perioder for eksponering, f.eks. under forsterudviklingen, kan selv ekstremt små mængder af ’svage’ EDC’er desuden bidrage til dårligt helbred, især senere i livet.

Derudover er mennesker og dyr udsat for mange forskellige EDC'er fra forskellige kilder på samme tid og over tid, og videnskaben har vist, at EDC'er kan reagere stærkere/anderledes i kombination, hvilket fører til skadelige cocktail-effekter. En udeladelse af at identificere EDC’er med ’lav styrke’ ville hæmme alle forsøg på at takle sundhedsmæssige risici på grund af den mulige effekt af den samlede eksponering for disse EDC’er.

Derfor er mulighed 4 helt utilstrækkelig som identifikationskriterie, da det ville føre til at EDC'er, som i alvorlig grad kan påvirke menneskers sundhed, ikke bliver identificeret eller begrænset.

Dette svarer til spørgsmål 2.4.4 i den offentlige EU-høring

Muligheder for tilgange til lovgivningsmæssig beslutningstagning

Skal vi ændre demokratisk vedtagne love?

Køreplanen for EDC’er definerer tre forskellige muligheder for tilgange til lovgivningsmæssig beslutningstagning. Mulighed A (ingen ændringer af de eksisterende bestemmelser i biocid- og pesticidsreguleringerne (BPR og PPPR)), Mulighed B (indførelse af yderligere elementer af risikovurdering) om nødvendigt og ønskeligt for at reducere potentielle socioøkonomiske konsekvenser, og Mulighed C (indførelsen af yderligere socioøkonomiske hensyn) hvor det er nødvendigt og ønskeligt at forebygge negative socioøkonomiske konsekvenser.

Info Dette svarer til spørgsmål 3.1 og 3.2 i den offentlige EU-høring


Der er 2 tekniske spørgsmål under denne sektion, som vi rådgiver besvares med ’nej’. Hvis du undtagelsesvis ønsker at svare ja, kan du bruge Europa-Kommissionens hjemmeside til direkte at indsende dine svar på høringen.

  • Nej, jeg har ikke gennemført en vurdering og er heller ikke bekendt med en vurdering, der anvender nogen af de 3 forskellige muligheder for lovgivningsmæssige tilgange til beslutningstagning (mulighed A-C) omkring stoffer identificeret som hormonforstyrrende af nogen af de muligheder for at definere kriterier (mulighed 1-4)?
  • Nej, jeg har ikke gennemført en vurdering og er heller ikke bekendt med en vurdering af de socioøkonomiske konsekvenser af de 3 forskellige muligheder for lovgivningsmæssige tilgange til beslutningstagning (mulighed A-C) omkring stoffer identificeret som hormonforstyrrende af nogen af de muligheder for at definere kriterier (mulighed 1-4)?

Hvis høringens format ville have tilladt det, ville jeg have vist min støtte til mulighed A, ingen lovgivningsmæssige ændringer.

Hvad skal der ellers gøres?

Løsningen i en nøddeskal

Den eneste praktiske løsning er forpligtende reguleringsindgreb, for at reducere alle vores eksponeringer. Kriterier, der klart identificerer alle EDC’er uden et styrke-filter, vil gøre det muligt for EU effektivt at imødegå truslen om langsigtede sundheds- og miljøskader, som EDC’er frembyder.

EDC’er er en trussel mod vores samfunds nuværende og fremtidige folkesundhed og velstand. Europa bør spille en ledende rolle i reguleringen af EDC’er, da dette vil stimulere innovation, således at alle industrier i forskellige sektorer udvikler og anvender bedre og sikrere alternativer. På denne måde kan den europæiske industri sikre sin andel af det voksende verdensmarked for sikrere produkter og bevæge sig mod mere bæredygtig produktion.
 

Jeg tror ikke, at denne offentlige høring i virkeligheden er for offentligheden

Høringen er rettet mod visse industrisektorers bekymringer og ignorerer vigtige spørgsmål for borgerne, samfundet og virksomheder med interesse i at erstatte EDC’er med sikrere alternativer. Hvad vil fordelene ved strengere kontrol af EDC’er eksempelvis være? Hvor meget vil vi spare i form af reducerede sundhedsudgifter? Hvad er de forretningsmæssige muligheder ved innovative løsninger?
 

Jeg tror, at de mikro- og makroøkonomiske, sociale, politiske og miljømæssige fordele ved at reducere vores eksponering for EDC’er bør indgå i konsekvensanalyser.

Følgende rapporter og undersøgelser (på engelsk) har gennemført cost-benefit analyser af strengere kontrol af EDC’er og reduceret menneskelig eksponering. Disse skal integreres i Kommissionens konsekvensanalyse:

 

Jeg mener reguleringsmulighed A (ingen ændring af loven), er den bedste vej frem

Jeg er imod Europa-Kommissionens foreslåede reguleringsmuligheder B og C til at foretage ændringer af etablerede EU-love. Disse er uacceptable, fordi de vil underminere de demokratisk vedtagne regler i EU’s pesticidlovgivning vedtaget af de folkevalgte europæiske parlamentarikere og nationale regeringer i 2009.

EU’s lovgivning om pesticider og biocidholdige produkter indeholder allerede bestemmelser om undtagelser, således at ingen ændringer er nødvendige eller nyttige.
 

Jeg mener, politikerne bør handle på den eksisterende videnskabelige dokumentation

Forskere har gentagne gange givet udtryk for bekymring over EDC’er, da det er sandsynligt, at de bidrager til den dramatiske stigning i alvorlige sygdomme og helbredsproblemer, såsom fertilitetsproblemer, bryst-, prostata- og testikelkræft, virkninger på hjernens udvikling samt fedme og diabetes.

Nye biomonitoreringsstudier fra Europa har vist, at mennesker i den almindelige befolkning typisk har mange kemikalier i kroppen. Der bør udvises særlig forsigtighed for at reducere eksponeringer før og under graviditet, i den tidlige barndom og i puberteten.

Mange mennesker udsættes på daglig basis for EDC’er – fra forbrugerprodukter, indendørsluft, vand, mad eller fra arbejdspladsen. Dyrelivet lider også under eksponeringen og nedsat reproduktion og udvikling i tilknytning til EDC'er er blevet rapporteret i mange arter, herunder fisk, fugle, oddere og isbjørne.

Følgende undersøgelse, der fremhæver niveauet af visse kemikalier i urin og hår, fandt EDC’er hos børn og deres mødre.

 

Dette svarer til spørgsmål 4.1 - Giv andre data eller oplysninger, der kan hjælpe EU-Kommissionen med at foretage sin konsekvensanalyse i den offentlige EU-høring

Mere information

 

EDC-Free Europe kampagnen

 

Nyttige links

 

Andre muligheder for at gribe ind!